Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Nordea Invest

  • 99

Mandag den 25. april 2022, kl. 17.00

i Tivoli Congress Center

Arni Magnussons Gade 2-4

1577 København V

Dagsorden

1.      Bestyrelsens beretning for det forløbne år

2.      Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, forslag til anvendelse af årets resultat og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer

3.      Godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar for 2022

4.      Forslag fremsat af investorer eller bestyrelsen

Bestyrelsen har fremsat nedenstående forslag:

    1. Afdeling Europa Small Cap KL – Ændring af afdelingens navn til European Small Cap Stars KL for derved at følge Nordeas Stars investeringsproces.
    2. Bemyndigelse til bestyrelsen til at foretage de ændringer, Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen måtte kræve til godkendelse og registrering af ovennævnte forslag.

5.      Valg af medlemmer til bestyrelsen

På valg i henhold til vedtægterne er advokat Marianne Philip, direktør Per Skovsted og direktør Claus Schønemann Juhl.

Bestyrelsen foreslår genvalg af advokat Marianne Philip, direktør Per Skovsted og direktør Claus Schønemann Juhl.

6.      Valg af revisor

Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

7.       Eventuelt

Dagsorden med bilag til den ordinære generalforsamling vil frem til afholdelse af den ordinære generalforsamling være tilgængelig på Nordea Invests hjemmeside www.nordeainvest.dk/generalforsamling.

Tilmelding og fuldmagtsafgivelse

Ønsker man som investor at deltage på den ordinære generalforsamling, kan registrering af tilmelding ske via www.nordeainvest.dk/investorportal.

Har man som investor ikke mulighed for at deltage på den ordinære generalforsamling, har man ret til at deltage ved fuldmægtig eller give bestyrelsen fuldmagt til at stemme på sine vegne. Registrering af fuldmagtsafgivelse kan ske via www.nordeainvest.dk/investorportal.

Tilmelding og fuldmagtsafgivelse skal være VP Securities A/S (Euronext Securities) i hænde eller registreret på investorportalen senest onsdag den 20. april 2022.

Det er alene muligt at udøve stemmeret på de andele, som mindst en uge forud for den ordinære generalforsamling er noteret på navn i foreningens ejerbog, dvs. senest mandag den 18. april 2022.

Adgangskort

Ved tilmelding kan man vælge at bestille adgangskort til fremsendelse pr. e-mail, alternativt kan man få udleveret adgangskort ved indgangen til den ordinære generalforsamling. På dagen for den ordinære generalforsamling vil der være åbent for udlevering af adgangskort fra kl. 16.15 og for registrering af fremmøde fra kl. 16.30.

Yderligere information

Foreningens årsrapport for 2021 kan downloades på www.nordeainvest.dk/årsrapport.

Såfremt der er spørgsmål til dagsordenen for den ordinære generalforsamling, herunder foreningens årsrapport for 2021 og årets resultat for de enkelte afdelinger, kan man rette henvendelse til [email protected].

Med venlig hilsen

Investeringsforeningen Nordea Invest

ti?nf=MTAwMDYxMzQxNiM0MDExOTYzOTEjMjE5NTYwNA==
Investeringsforeningen-Nordea-.png

Primary Logo

GlobeNewsWire
GlobeNewsWire

GlobeNewswire is one of the world's largest newswire distribution networks, specializing in the delivery of corporate press releases, financial disclosures and multimedia content to media, investors, and consumers worldwide.